Spiser Tarzan biller?

Bibliotekshuset inviterede 14 børn fra Sundbyøster skolefritidshjem til en eftermiddag i sundhedens tegn i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2012. Her fik børnene lov til at udfolde deres kreative evner ved at lave deres egen ”madmaske”, samtidig med at de blev klogere på kost og ernæring.

Af Marie Sveistrup, DNF

”Spiser han ikke biller?”. Spørgsmålet kommer fra Angelica, som går i 2. klasse på Sundbyøster Skole, da ernæringsekspert Pia Juel spørger hende, hvad Tarzan mon får at spise ude i junglen. Angelica blev sammen med 13 andre piger fra Sundbyøster skolefritidshjem inviteret til arrangementet ”Madmasker” i Biblioteks-huset på Rodosvej i København i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2012.
Festivalen, som er en årligt tilbage-vendende, landsdækkende begivenhed, fandt sted i uge 39, og i år var temaet ”Alt det vi ikke ved”. Og med temaet i baghovedet fik børnebibliotekar Helle Hussmann i samarbejde med Pia Juel og illustrator Annika Øyrabø stablet festivalaktiviteten ”Madmasker” på benene med det formål at lære børn om kost og ernæring på en måde, så kreativitet og indlæring gik hånd i hånd.

Masker af pasta, kiks og bønner.

Pia Juel er ernæringsekspert og læser sundhed og ernæring på Professions-højskolen Metropol, og i dag skal hun bl.a. lære børnene om Sundhedsstyrelsens otte kostråd. Og koncentrationen er i top hos pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem, for Pia underviser på en særlig børnevenlig måde; hun har nemlig omskrevet kostrådene til otte ”superhelteråd”, og det vækker begejstring – for når fx råd nr. 1 ”spis tre stykker frugt og tre stykker grønt om dagen” går under navnet ”Tarzan-rådet”, så er det både sjovere og nemmere at huske, når man går i 2. klasse.
Da alle har styr på begreber som fuldkorn, Nøglehulsmærket og ”Robin Hood-rådet”, tager Annika Øyrabø over og hjælper børnene med at anvende deres nytilegnede viden om kost til at lave deres egen maske af forskellige fødevarer. Det handler fx om at bruge en masse af de sunde madvarer som fuldkornspasta, grovkiks og bønner, men højst fem af de søde– og den er pigerne helt med på.
 

”Det er kreativ sundhedsformidling, hvor formålet er at kombinere teori og praksis for at fange børnenes interesse bedst muligt” siger Annika Øyrabø. Annika er uddannet fra Danmarks Designskole og arbejder i dag som underviser og illustrator, og det er hende, som har udviklet konceptet ”Madmasker” og som kontaktede Pia Juel, dengang hun blev bedt om at stå for arrangementet på Bibliotekshuset. Annika har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival flere gange før, bl.a. på Korsør bibliotek i 2009 med projektet ”Skrotrobot”. Projektet med Madmaskerne har hun kørt før, hun startede årets festivalaktivitet op med Helle Hussmann, og på Bibliotekshuset er de glade for samarbejdet:
 

”På denne måde bider børnene bedre mærke i det, de lærer” siger Helle Hussmann, mens der bliver klippet og klistret på livet løs bag hende i Bibliotekshusets undervisningslokale.

En investering for biblioteket

Med Helle Hussmann bag roret har Biliotekshuset deltaget i Naturvidenskabs-festivalen, siden den løb af stabelen for første gang, og det med stigende succes.
”Naturvidenskabsfestivalen er ikke kun for skolerne,” siger hun. ”Der er masser af sjove ting at lave for bibliotekerne. Vi skal bare tænke ud af boksen og kaste os ud i det – for selvom opgaven er anderledes, end hvad en bibliotekar normalt er vant til, så er det både sjovt og udviklende”.
Og Helle Hussmann er efterhånden ret erfaren inden for naturvidenskabelige arrangementer på børnebiblioteket. I 2010 var hun en af Bibliotekshusets drivkræfter bag det ti måneder lange projektforløb ”Biblioteket gør børn klogere – og DU er hovedpersonen”, som satte fokus på naturvidenskab for de 8-14-årige ved at anvende mobilteknologi og e-ressourcer, ligesom hun har lavet arrangementer som ”Det lille eksperimentarium”, hvor børn var med til at lave forsøg fra Naturvidenskabs-festivalens eksperimentdatabase, Test-o-Teket. I år modtog Bibliotekshuset 15.000 kr. fra Nordea-fonden, som hvert år yder økonomisk støtte til aktiviteter, som afholdes i anledning af Dansk Naturviden-skabsfestival, og det var en stor hjælp.
”Selvom det kræver tid og ressourcer, så er det en god investering for biblioteket at være med” siger Helle Hussmann og fortsætter: ”For bibliotekerne handler det om at tænke kreativt og på den måde få pirret børnenes naturlige nysgerrighed på bedst mulig måde”. Og det er netop det, der er formålet med Dansk Naturvidenskabs-festival: At skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge.

Eftermiddagen i Bibliotekshuset er ved at være slut, og pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem er ved at lægge sidste hånd på deres madmasker.
”Når I nu skal ud og købe ind med mor og far, så kan I jo fortælle dem, hvad der er sundt og hvad der ikke er” siger Pia Juel, og pigerne nikker – der er i hvert fald ingen af dem, der lige foreløbigt glemmer, hvordan Tarzan-rådet lyder.

Dansk Naturvidenskabsfestival

Festivalens formål er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge.
Festivalen finder sted hvert år i uge 39, hvor over 100.000 børn og unge deltager.
 

Den afholdes på folkeskoler, gymnasier, museer, virksomheder og biblioteker landet over.

Temaet for festivalen 2012 var “Alt det vi ikke ved”, og for 2013 er det “Energi til livet”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk naturvidenskabsfestival – skal dit bibliotek være med i år?

Spørgsmål om ål i aulaen

I aulaen på Rask Mølle Skole fik en naturvejleder fuld opmærksomhed og masser af skarpe spørgsmål fra skolens 4. og 5. klasser ved et veltilrettelagt oplæg under Dansk Naturvidenskabsfestival.

 

“Hvor gammel bliver sådan en elektrisk ål?”

Spørgsmålet kommer lynhurtigt fra en lyshåret dreng på en af de forreste stolerækker. Det er en onsdag eftermiddag i september, og aulaen på Rask Mølle Skole lidt uden for Horsens er fyldt med elever, som er kommet for at høre naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen fortælle om ål. Spørgsmålet får hans blik til at flakke et par gange under den rå læderhat, han har skruet ned omkring hovedet:

“Øh, der ramte du mig. Det kan jeg faktisk ikke svare på,” siger naturvejlederen ud i salen.

Han bliver reddet på stregen af en pige, som peger på en medbragt åleruse, der slanger sig på gulvet:

“Er den derhenne ikke til at fange ål med?”

Ud af huset

 

“Jeg synes, det er rigtigt fedt,” fortæller en storsmilende Thomas Johannes Juel Johansen i pausen.

Han kommer vidt omkring i landet med en serie forskellige foredrag om ål, strandkrabber og blåmuslinger i løbet af den uge, Dansk Naturvidenskabsfestival forløber. Til daglig arbejder han på Limfjordsmuseet, hvor han også modtager skoleklasser, og selvom der kan være en vis fordel i at være på hjemmebane, nyder han også at komme ud af huset:

“Det er da lidt uvant. Jeg har jo ikke Limfjorden, min båd eller min grejbank at bruge af. Men så må jeg jo prøve at sige så meget, at det bliver levende. Det gælder om at åbne en ukendt verden for børnene. Naturvidenskab handler om at give en bedre forståelse af, hvordan verden hænger sammen, og det er en sjov udfordring,” fortæller naturvejlederen.

Interviewet bliver afbrudt af en lille dreng, der tripper utålmodigt ved siden af. Han kigger andægtigt op på Thomas Johannes Juel Johansen:

“Når vi er færdige, må jeg så godt få din autograf?” spørger han benovet.

Levende ål med i bagagen

 

Foredraget kører videre med diasshow, demonstration af fangstmetoder og ikke mindst et par rigtige ål.

“Bider de?” spørger en dreng, der har fået lov til at komme op at kigge.

“Det ved man aldrig,” lyder det gravalvorlige svar.

“Det er derfor, jeg altid skal have nogle børn til at røre først.”

Der bliver eftertænksomt stille i aulaen. Men så snart muligheden byder sig, strømmer de øvrige elever alligevel op til bordet for at røre ved de to ål i den hvide plastikkasse fyldt med tang.

“Jeg kan bedre lide, når det handler om blåmuslinger,” betror Thomas Johannes Juel Johansen, mens han holder øje med ålenes velbefindende hen over de mange børnehoveder.

“Muslinger er lidt mere hårdføre end levende ål.”

En god ting for skolen

 

Skolebibliotekar Jette Wolthers er også rigtigt godt tilfreds med, at Rask Mølle Skole denne gang deltager i Dansk Naturvidenskabsfestivals foredragsordning.

“Vi har ikke været hurtige nok til at tilmelde os de andre år, men i år var vi klar, samme dag som der blev åbnet op for tilmeldinger,” fortæller hun, mens eleverne svirrer rundt i baggrunden.

Skolen har omkring 500 elever, og det er lykkedes at skaffe foredrag til stort set alle klassetrin i løbet af ugen. Foredrag, som vel at mærke kan ligge inden for den almindelige undervisningstid og dermed være med til at peppe timerne op.

Herudover glæder Jette Wolthers sig også over, at festivalen giver mere gang i hendes butik:

“Der kommer garanteret nogen børn ned i morgen og spørger, ’har du noget om ål?’”, forudser skolebibliotekaren.

Og kaster endnu et blik ud i salen:

“Børnene er rigtigt glade for det her. De er jo bare helt med.”

Alt om ål

 

Og at eleverne virkelig er helt med, kan man også høre på spørgsmålene, der fortsætter med at hagle ned over Thomas Johannes Juel Johansen.

“Hvordan kan det være, en ål er elektrisk?”

“Kan en ål blive længere end os?”

“En knivfisk, er det det samme som en sværdfisk?”

Naturvejlederen må svare godt for sig mens han, bevæbnet med et ålejern som pegepind, langsomt og omhyggeligt forklarer eleverne om åletyper, ålens historie og ålens mystiske vintervandring.

“Man mener, at ålen kan finde vej over Atlanten, fordi de simpelthen kan dufte Sargasso-havet,” forklarer naturvejlederen.

Straks ryger en hånd op i salen, mens dens ejer hopper uroligt på stolen. Thomas Johannes Juel Johansen peger opfordrende i pigens retning.

“Ja, havde du et spørgsmål?”

“Ja,” svarer pigen.

“Hvordan dufter Sargassohavet?”

Naturvejlederen må dreje hovedet lidt for at skjule sit smil under hatteskyggen. Man skal have svar parat, når man vil stille op foran et 10-11-årigt publikum. Men han bliver igen reddet – denne gang af en af ålene på gulvet, som forsøger at kravle op på hans sko:

“Den kan vist rigtigt godt lide mig,” konstaterer Thomas Johannes Juel Johansen, til tilskuernes store jubel.

De kan i hvert fald også godt lide naturvejlederen. 

 

Af Mette Reinhardt Jakobsen