BØFA konferencen 2016 i billeder
Hermed kan I se, glimt fra BØFA konferencen
eller måske gense …
Dag 1:
BØFA konferencen i billeder dag 1.pdf
Dag 2:
Moesgaard.pdf
Dag 3:
Dag 3 oplaeg og debat
Tak for 3 inspirerende dage.
På gensyn (-:
Lars Rune Jørgensen
Fotograf m.m.
På årets BØFA konference sluttede vi af med et meget inspirerende oplæg med Zainab Nasrati, som er initiativtager til projektet – Ordskælv! for dansk forskellighed.
Zainab Nasrati er lige nu i slutspurten i Crowdfundigen for at få bogen Ordskælv! For dansk forskellighed udgivet og gør alt hvad hun kan for at høste de sidste klejner i hus, så bogen der er skabt af unge og frivillige mentorer samt kunstnere, der har doneret deres helt originale værker, kan blive trykt. Alt er en KÆMPE hjælp og noget af det som kunne puste uendelig medvind er en interesse for vores “Oplever”, som man kan finde under incitamenter på dette link til Crowdfundigen – https://www.booomerang.dk/projects/ordskaelv-for-dansk-forskellighed/ . Her kan man få “et foredrag/oplæsning med initiativtager og redaktør Zainab Nasrati samt to forfattere (eksl. transport) + din helt egen udgave af “Ordskælv! for dansk forskellighed” og et års medlemsskab af foreningen Hygge Factory samt invitation til udgivelsesfesten”
Zainab Nasrati fortalte om Ordskælv, der er et projekt under Hyggefactory. Motivationen til at gå ind i projektet var den manglede plads i samfundet til at være religiøs i dagens samfund. Hun har et sabatår efter studentereksamenen og har medvirket i et tidligere Ordskælv som deltager.
Hyggefactory tanken er at lave en periode med workshops og en periode med refleksion
Projektet er finansieret vha. bl.a crowdfonding og frivillighed og lidt via Hyggefactory og 8 forskellige kunstnere har valgt at donere et værk til bogen, der udkommer i marts 2016.
Ordskælv er en slags forfatterprojekt med med 8 unge på 13-20 år med forskellig bagrund og religion og 3 mentorer.
Målet med fortællingerne er at åbne op for dialog om forskellighed.
De startede i september 2015 med at arbejde på ugentlige workshops med at skrive et essay om dem selv og forskellighed.
Biblioteket på Rentemestervej har lagt hus til møderne.
Gjorde det en forskel at det var på biblioteket? – ja det gav en frihed til at være sig selv og være tryk.
Hvad gør Ordskælv for de unge?
Lærer dem om at skrive, formidle, gøre sig forståelig og det retoriske i at skrive.
Giver en form for dannelse at skulle se ind i sig selv. Det giver impowerment – blod på tanden og modet til at tage ordet.
Osama Samsang, der går i 8 kl. læste højt af sit essay.
Hvilke reaktioner har Osama fået – lidt men det var ok. Stolte forældre.
Vi håber på at kunne skrive på bloggen når bogen udkommer.
Overskriften lød:
Hvordan vælger børn, hvilke bøger de vil læse? Hvordan vælger forlag illustratorer? Hvilke overvejelser har de om, hvordan forsiden på en bog skal se ud? Hvordan markedsfører vi rigtigt over for børnene?
Og der var oplæg fra Stine Reinholdt, der har skrevet PH.D afhandlingen “NÅR BØRN VÆLGER LITTERATUR”. Lars Pynt Andersen, Lektor på Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet og Anette Øster fra Forlaget Rosinante & Co. Efter oplæggene var der være tid til spørgsmål og diskussion.
Nedenstående er noter/kommentarer til de 3 oplæg og debatten efterfølgende.
Vedhæftet er filer med de 3 oplæg.
Stine Reinholdt – Når børn vælger litteratur
Eksempel på hvad børn vælger:
Rising, Jacob: Karmaboy: Kometen og den onde numsekløe
Antihelte humor og selvironi: nørder, slapsvanse, understreget af illustrationerne, langt ude humor er en del af unges hverdag (bl.a. YouTube)
Niller udklædt som Karmaboy redder Skovlunde fra katastrofen og borgmesterens numsekløe
Jacob Rising har ikke opfundet den dybe tallerken (noget nyt)
Forfatteren foregiver at forstå barnet.
Appel: Tidstypiske genkendelige typer (pizzamanden Arkan)
Lidt platte bøger
Kunne markedsføres af bibliotekerne i samarbejde med Åben skole med bibliotekernes egne introtekster til bøgerne
Undersøgelsen What are you laughing at? Viser forskellene mellem børns valg af humoreske bøger og hvad voksne vælger til børnene.
Børn vælger bøger med personer med lav status, nørderne
Mindre norsk forskningsprojekt Kjersti Lersbryggen: “Hvorfor må vi alltid ned i den stinkende kloakken? : om humor, kjønn og hemorider i Jo Nesbøs serie om Doktor Proktor
Anette Øster – Den gode forside
Hvordan vælger forlag illustratorer? Hvilke overvejelser har de om, hvordan forsiden skal se ud?
Svært at formidle danske illustratorer til udlandet – stor forskel
Dansk illustrator på f.eks. Gaiman: Hans & Grete (originale tegninger duede ikke i Danmark)
Generelt svært at sælge billedbøger endnu sværere med 2 debutanter.
Man tog chancen med Kammas kjoler selvom det er 2 debutanter. Delvist fordi illustator Dorte Pontoppidan Thyssen har en baggrund i reklamebranchen og ved hvad der skal til for at sælge vha. Forsiden.
Det er ok med tegnede forsider til mindre børn og mellemgruppen. Til de lidt ældre er grafiske forsider bedst.
Fotoforsider er flotte men forældres hurtigere end andre typer.
Til min bedste veninde – Pigebog
Magnolia af Skagerrak, Paris Belinda Hansen – kønsneutral
Natulv – gotisk krimi, feel good som I Downton Abby
Overlevernes by – Godt bud til samfundskritik
Zam – Den dyreste bog Anette Øster har været redaktør på – Hjørnet bidt af og sorte kanter på siderne.
Far fare krigsmand – Grafisk forside med hovedperson i baggrunden – passer godt til historien
Jellicoe Road – Udenlandsk forside, to forskellige muligheder, valg via FB side
Kære dumme døde Vik – Forslag forkastet pga. rød overstregning – endelige valg
Alif – Går ikke godt – måske ny forside
Skolen – Jesper Wung-Sung fastholdt titel på trods af, at den ville være umulig at sælge – forsideillustratoren fik det til at virke
13 lys – Håbløs forside
Hest, hest tiger tiger – flot men helt forkert
Endnu mere Kathrine
Egernfolket – forsiden blev lavet om
Pelle Pophår og panodil pigen – ny titel og forside
Garmans sommer – dansk forside
Morkels alfabet – dansk forside
Kærestebrev & lejertur – Jan Kjærs forsider virker, den norske originale virker ikke
Bent Haller møder børnene i undervisningen og skal derfor måske appellere mere til dansklæreren
Spørgsmål: Får i nogle gange nej fra original udgiveren til at ændre forsider – sjældent, men de vil tit godkende ny forside
Nogle gange ændres udssendet på en serie og derfor laves der nye forsider til tidlige dele af serien.
Oplæg_BØFA-Stine_nyeste Den gode forside – BØFA 2016 Tweens BØFA +Århus 2016 Lars Pynt
Før rundvisningen fik en masse at vide om Dokk1.
Se vedhæftede fil og nedenstående noter:
Der er altid 2 på vagt i Børn og familie-området – en ved info-øen og en styrer eftermiddagens aktivitet. Afdelingen har 8 ansatte
Aktiviteterne bestemmes løbende og annonceres på nettet.
Eftermiddags aktiviteterne er fra 16-17.30 og kan f.eks. være
Tirsdag og onsdag: kreative ting som bolcher, perler, ostevoks el. lign.
Torsdags-klub f.eks. Nørkle, anmelderklub for tweens eller teknik, spil eller musik
Der er ingen tilmelding og det passer godt til børnefamilierne i dag.
Afdelingen laver også tilbud til skolerne, hele kommunens 0.-6. klasser
Ca. 2 biblioteksorienteringer om ugen
0. kl. Da Far var ung quiz
3. kl. Skattejagt
6. kl. Book talk
5-6. kl. Skøre opfindelser og design
Alle ting kører 6 gange pr. forløb og der er først til mølle tilmelding.
Børnehavetilbud er kun til midtbyens børnehaver.
Købte arrangementer koster penge men ikke for skoler sponserede og arrangementer lavet med samarbejdspartnere er gratis.
Der er mange arrangementer i med samarbejdspartnere. Nogle er tekniske f.eks. med Århus Universitet – Lego League og Coding Pirates.
Et Produktionsselskab Selv laver filmworkshop.
Musikskolen laver månedens instrument.
Filurens Børneteater låner salen til egne forestillinger mod at de laver forskellige prøve forestillinger gratis.
Jyske Opera spiller vha. fondsmidler forestillingen Mørkebarn.
Læseforening laver dialogisk læsning
Jyske Opera laver Leg en bog.
Egne arrangementer kunne være Minecraft både almindelig spil og Family (Noget for de voksne og børnene laver imens en overraskelse til forældrene)
”Man skal gøre fremtiden til en del af sig selv. Så kan man bedre forstå hvem man er nu” – David Bowie
Mange museer holder til i gamle bygninger, der egentlig ikke egner sig til formålet – det gælder ikke Moesgaard Museum. Bygningerne er nye og indrettet med moderne og nytænkende formidling for øje – og det mærkes når man bevæger sig rundt i udstillingerne.
De har gjort sig mange tanker om hvad de vil med formidlingen og hvordan.
De overordnede værdier er at mennesket skal være i centrum, der skal være en fortælling og man skal opleve Soft Power. Soft Power er plads til kreative og kunstneriske evner, samt evnen til at være nytænkende og ideskabende. Soft Power er også frirum til at tænke og filosofere.
På Moesgaard skaber de relationer til fortiden ved at bruge mennesket der ejede eller brugte en given ting til at fortælle historien om tingen – bl.a. er alt tekst i udstillingen i nutid.
Museet vil gerne leve op til bekendtgørelsen for Åben skole og kan derfor redegøre for læringsmål og didaktik.
Man kan sige: Keep it simple, stupid! – Du kan altid lægge ovenpå…
Efter introduktionen til museet blev vi delt i 2 hold. Det ene hold skulle på tur på Oldtidsstien og se vikingeudstillingen. Det andet tage udgangspunkt i Evolutionstrappen.
Turen på Oldtidsstien var en sansetur i skoven, hvor de fik udleveret en glasperle. Den skulle de bruge til at handle med en vikingepige de mødte ved åen. Tre perler for en amulet de skulle bruge i vikingeudstillingen.
Med udgangspunkt i Evolutionstrappen startede med et oplæg om evolution (Noter vedhæftet) og sluttede med croquis tegning af fortids mennesker. Der var 3 overordnede temaer: biologi, kultur og science fiction.
Vi fik udleveret et clipboard med 5 stykker papir – et til hvor opgave. Tegn det fortid menneske de bedst kan lide, tegn en detalje hvor vi er biologisk forskellige, tegn den person der ligner det første mindst, tegn en detalje der viser kultur eller mangel på kultur og til sidst tegn hvordan du tror vi ser ud i fremtiden inkl. alt hvad du ved om bl.a. evolution og teknik.
Forløbene er lavet til skoleklasser og er helt nye, så vi var de første til at prøvede dem. Derfor var det vigtigt at vi fortalte hvad vi synes og hvordan vi oplevede det hele.
MEN det vigtigste var at vi sagde JA og lukkede kritikeren inde og var åbne for opdagelsesrejsen.
Ved Maria Sjøblom (Leder af Formidlingen ved Aalborg Bibliotekerne)
Maria stillede spørgsmål i plenum og prøvede at provokere os.
Hun talte om, hvor svært det er, at få alle landets biblioteker til at samarbejde om et fælles brand/profil og stillede spørgsmål til om vi vil det?
Hun mener, at det kunne være gavnligt, at have fælles brand og retning, men udvikling og beslutninger kan være tungt og fra salen blev nævnt, at faren kunne være at tilbuddet ville blive laveste fællesnævner.
Er børn så særlige, at de skal have deres eget bibliotek? Ja – det er vi vist enige om at de er. Børn har andre behov/krav til biblioteket end andre brugergrupper har.
Maria har medvirket i udarbejdelsen af Danskernes Digitale Bibliotek, Den digitale udvikling af børneområdet – oplæg til inspiration og diskussion (se vedlagte fil)
Det var meningen, at det skulle være en strategi, men endte med at blive et oplæg til inspiration og diskussion. Der var simpelthen for stor uenighed og derfor ser rapporten ud som den gør. Men kan det overhoved bruges til noget?
Der var i gruppen enighed om, at man var nødt til at arbejde med 2 målgrupper tweens og børnefamilier.
Man blev enige om en vision: Alle børn i målgruppen skal gennem biblioteket møde et tilbud, der styrker deres digitale dannelse, øger deres nysgerrighed og ansporer til selvstændig tænkning.
Vi skal være mere tilgængelige for målgruppen, men hvordan?
Er vi rustet til at lave den fedeste Snapchat kanal som børnene gider følge?
Kan vi hamle op med Youtube, Netflix og alle de andre platforme tweens bruger?
Har vi ressourcerne og knowhow til det?
Vil alle biblioteker være med til at betale nogen til at gøre det når det er så svært at få opbakning til Palles gavebod?
Og hvorfor kan vi ikke samarbejde om licenser? Skolerne betaler for skoletiden eller opfordrer til at logge ind via biblioteket!
Vi skal ikke have A og B-hold af forældre, der ikke kan hjælpe deres børn – der må bibliotekerne på banen.
Der mangler et site til børnefamilierne og de mindste børn.
Innovative samarbejdspartnere – lokalt og nationalt.
Mulighed for teknisk at genbruge indhold fra Youtube, Facebook og lignede på f.eks. Palles Gavebod App.
Hvad er bibliotekernes kerneopgaver?
Børne bibliotekar? Formidler? Bibliotekar er ikke en beskyttet titel!
I Aalborg har man arbejdet med at definere hvad deres kerneopgave er og er fælles om at ville understøtte borgerne i at mestre livet.
Vi skal tale med politikere om borgernes evne til at mestre livet – det er noget de forstår.
Det er dyrt, hvis borgerne ikke kan det. Det er en stor samfundsgevinst at borgere kan hjælpe sig selv.
Hvilke kompetencer er vigtige for at vi kan udfylde det, der kræves?
Ide: Aalborg Bibliotek hjælper med at afholde børnefødselsdage i udlånet. Borde sættes op af personalet, men forældre holder det selv. Det giver mange nye lånere også borgere, der aldrig er kommet på biblioteket før. Hvis forældrene ønsker det kan de låne et sprogfitness kit og få hjælp til at komme i gang.
PP_digitalformidlingBØFA Den_digitale_udvikling_af_boerneomraadet
Se det spændende program her – Konference program 2016
OBS OBS OBS – læg mærke til tilmeldingsfristen og at det koster 1800 kr. at deltage!!
