Artiklen er skrevet af Christen Bonde og offentliggjort 26. april 2019 på BogMarkedet.dk

En børnebibliotekar er mere end forvalter af en bogsamling med lavt lixtal, meget mere. Det blev jeg mindet om, da jeg var gæstetilhører til børnebibliotekarernes fagkonference.

De unge oplever i disse år kamp som aldrig før om deres nysgerrighed, og bøgerne i almindelighed og bibliotekerne i særdeleshed kan alt for let blive tabere i kampen.

At katastrofen med storstilet børneboycot trods alt ikke truer rundt om hjørnet afspejlede sig i den positive atmosfære på den årlige konference for Børnebibliotekarernes Faggruppe under BF (BØFA). Og det er nu heller ikke sådan, at alle børn på noget tidspunkt i historien har flokkedes frivilligt om biblioteket.

Alligevel synes truslen fra det digitale monster konstant at lure i baggrunden i disse år – i bedste fald tvinger den til gentænkning af bibliotekernes indsats.

Konferencen med titlen ‘Børnebibliotekarernes mange kasketter’ fandt sted i slutningen af marts på hotel og konferencecenter Vingsted mellem Vejle og Billund, hvor gamle og nye kolleger fra hele landet mødtes til en velarrangeret dag med spændende oplæg.

Ud over stepperne

Biblioteker landet over rammes af nedskæringer. Nedskæringer, som besværliggør bibliotekarernes vigtigste opgave. Men på konferencen lød ikke (i plenum i hvert fald) højrøstede krav om resolutioner rettet til politikerne om forbedring af de økonomiske rammer, højst resignerede suk over besværlige vilkår. Formidlingsopgaven skal løses.

Konferencens faglige hovedspor var, at tingene går sin gang, som de nu kan.

Dagens første oplægsholder var Julie Arndrup, medlem af Hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet og til daglig bibliotekar i Brønshøj. Hendes perspektiv var, at børnebiblioteket anno 2019 er mere end en bogsamling med plysbamser i baggrunden: Det er et frirum, et læselystrum, møderum, aktivitetsrum og meget andet.

Dette skulle forstås som mere end blot en konstatering, men rettere som et faktum, børnebibliotekarer må indoptage i deres hverdag. Børnebibliotekarerne skal sætte deres faglighed i spil – og så skal bibliotekerne stå på egne ben:

De er alt for gode til at hægte sig på andre services, der så at sige beretter deres eksistens ad omveje såsom Borgerservice og samarbejdet med folkeskoler i lokalområdet, spidsformulerede Julie Arndrup. Bibliotekernes kerne er og bliver litteraturen – og netop ikke den instrumentaliserede litteraturlæsning, som forbindes med skole og (sur) pligt. Det skræmmer kun børnene væk fra litteraturen.

Dén kerne skal genfindes – til glæde for børnene. Og børnebibliotekarerne.

Bibliotekar Lea Lønstrup Esquives fra Højbjerg Bibliotek tog på sin vis tråden op, da hun fortalte om initiativet MoBiblioteket. Bibliotekarerne pakker en ladcykel med en masse bøger og tager så ud til eksempelvis markedspladser og festivaler. Ladcyklen er udstyret med elektronisk udlånsudstyr, så MoBiblioteket ikke bare er et opmærksomhedsstunt.

I større perspektiv handler det om at brande biblioteket på en ny måde, hvor bibliotekaren rykkes ud af sine sædvanlige, trygge rammer bag skranken og computeren. Reaktionerne er i langt overvejende grad positive fra de folk, de taler med, mens biblioteksfolkene er ude.

Biblioteksfolkene får mange gode snakke i de uvante rammer og kan nå ud til folk, der normalt ikke besøger biblioteket. Lea Esquives fortalte om flere gode oplevelser.

I allerbredest forstand handler det om, at biblioteket med afsæt i tiltag som dette kan redefinere sin rolle og blive mere udadvendt. Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed som bekendt komme til bjerget.  

Alt ændrer sig

Mens professionelle biblioteksfolk fortalte om hverdagens pragmatiske arbejde, tog to markante profiler udenfor biblioteksverdenen sig af fremtidsperspektiverne. Der sker noget vildt på læsefronten i løbet af et par år, og det vil få betydning for bibliotekerne.

Etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme talte om positive perspektiver. Interessen for læsning og taktile medier som trykte bøger vil stige blandt generationen af yngre voksne, mente hun.

Den unge generation søger mod værdier som familieliv og eftertænksomhed, de flytter væk fra storbyens larm til hus & have i provinsen. Det nære står i høj kurs. Slagordsagtigt går vi fra en oplevelsesøkonomi – hvor vores selvrealisering er i fokus – til en opmærksomhedsøkonomi. Et generationsopbrud, som Julia Lahme i øvrigt har uddybet i et interview på BogMarkedet, hvor hun opregner perspektiverne for omgangen med litteratur og bøger.

Det langsomme, det eftertænksomme kommer i fokus. Bøgerne kan potentielt få et opsving, og bibliotekerne kan komme til at nyde godt af det, antydede hun – hvilket i øvrigt vil bestyrke den tendens, vi allerede ser, til et stigende antal biblioteksbesøgende.

Men intet kommer af sig selv: Bibliotekerne skal selv fange mulighederne. Formår de det, følger der en stor formidlingsopgave med i købet.

Vi er i dag mere forvirrede om sandt og falsk end nogensinde, og fake news florerer på de sociale medier. Bibliotekerne kan hjælpe os tilbage på sporet – ”en formidlingsopgave, vi er nødt til at løse. Det står ikke grelt til, men der er nogle ting, vi skal forsikre os mod,” påpegede Julia Lahme.

Posen skal rystes

Ekspert i digital kommunikation Benjamin Elberth, indehaver af Elberth Kommunikation, pegede omvendt på mørke skyer i horisonten. Den digitale Revolution handler om mere end læseplader og streaming, som vi har hørt så meget om. 

R-ordet skal forstås bogstaveligt. Veloplagt gav Elberth mange eksempler på, hvordan omvæltningen sker for øjnene af os – og alle generationer bliver fanget ind. Pointen var, at de digitale tilbud opsluger vores opmærksomhed. Såkaldt langsomme medier – ikke mindst bøgerne – har det svært i opmærksomhedskampen.

Der kom for alvor boller i suppen ved den efterfølgende perspektivering. Elberths simple, provokerende spørgsmål rakte ind i bogelskernes sjæl – ind i bibliotekarernes hjertekule: ”Hvorfor skal vi bruge tid på at læse?”

Det ikonoklastiske spørgsmål vakte opstandelse, for dét kender vi jo alle svaret på. Lige indtil vi skal sætte ord på. Provokationen kan ses som Elberths opfordring til, at bibliotekarerne gentænker deres tilbud til de unge: Det giver ikke længere sig selv, at bøger tiltrækker sig børn og unges altopslugende interesse.

Bøgerne kan stadig vække nysgerrighed. Ingen tvivl om det. Benjamin Elberth – der selv er cand.mag. i dansk – beroligede forsamlingen, da han fortalte om sine egne hyggestunder med aftenlæsning for børnene. Stunder, hvor han har deres fulde opmærksomhed. Det eneste tidspunkt på dagen.

Mens den indirekte opfordring til formidlingsgentænkning nærede diskussionerne ved den efterfølgende aftensmiddag, tog jeg hjem for at læse godnathistorier for mine to små piger. Med masser at tænke over – ingen i bogbranchen går forbi Elberths oplæg til selvransagelse.

Tekst og fotos af: Christen Bonde