Forside

Referat fra BØFA Generalforsamling 13.04.2023

Scandic Hotel, Roskilde

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller: Eva ordstyrer, Lena stemmetæller, Pia referent.
  1. Formandens beretning: Kian takker af som formand efter 8 år. Pia takker af som medlem af bestyrelsen.         
  1. Indkomne forslag til vedtægtsændringer: Bestyrelsen stiller følgende forslag: Ingen
  1. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab: Mette fremlægger regnskabet
  1. Fremlæggelse og godkendelse af budget for 2023 + 2024: Mette fremlægger budget.
  1. Indkomne forslag til generalforsamlingen: Ingen forslag.
  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen: Johanne Pasgaard stiller op.
  1. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant: Amalie Bagge, Marie Aagaard Rehfeld, Pia Nyberg.
  1. Valg af stemmeudvalg: Ikke nødvendigt.
  1. Hvad betyder fusionen mellem KI og DM Tine Segel fortæller om fusionen og BØFAs fremtid ind i DM.

Formandsberetning – 2023

Det er lidt underligt at stå her og vide, at dette bliver min sidste formandsberetning.

I denne periode har bestyrelsen bestået af 3 genvalgte medlemmer, Pia, Lena og jeg, men vi har ikke været alene Eva og Mette trådte ind i bestyrelsen.

Vi har fortsat med den mødestruktur vi tidligere har brugt. Det har betydet at vi har mødtes til færre møder, der varede længere. Vi har 3 gange siden sidste generalforsamling holdt møder, der startede fredag formiddag og sluttede lørdag omkring frokost. Det har givet tid til diskussioner, planlægning og at lære hinanden at kende. Derud over har vi holdt online møder og korte møde i forbindelse med arrangementer.

Vi startede med at afholde konferencen på Bornholm i september. Den skulle have været afholdt i april, men måtte udskydes pga. Corona.

Derefter gik vi i gang med at få studieturen til Helsinki på plads – igen. For ja – denne periode har været præget af at få indhentet aflysninger og udskydelser.

Men nu var 2022 også året, hvor BØFA fyldte 75 år. Det fejrede vi med en spændende temadag om Danmarks børnebiblioteker før, nu og i fremtiden. Det var en rigtig god dag med spændende oplæg, kage og bobler 😊

Ud over planlægningsarbejdet har vi administreret Facebookgruppen, som lige nu har 1304 medlemmer og ikke mindst bloggen, som heldigvis ikke har haft flere, hacker angreb og som noget nyt nu opdateres automatisk – det er en stor hjælp.

Man skal stadig besvare 4 spørgsmål for at blive medlem af Facebook gruppen og hvis man svarer nej til, at man er betalende medlem af BØFA har vi sendt vedkomne en besked med informationer om, at medlemskab giver adgang til vores arrangementer og hvordan man melder sig ind. Flere har svaret at de straks ville melde sig ind eller at de ikke var klar over, at man kunne være interessemedlem. Det har medvirket til, at vi nu, på trods af et lille fald, stadig er 334 medlemmer af BØFA.

Instagram-profilen lever stadig sit eget stille liv og vi bruger den under arrangementer og når vi har mødtes, men håber også I vil dele det I finder på jeres vej som I synes kan være interessant for andre børnebibliotekarer under hashtagget #bøfa.

Nu er vi nået til generalforsamlingen. Afslutningen for den gamle bestyrelse og begyndelsen for en ny og midlertidig bestyrelse for med fusionen med DM er det også nye tider for BØFA.

BØFAs aftale med DM har selvfølgelig også fyldt godt op på bestyrelsens dagsorden for vi har været med hele vejen, men alt det vil Tine fortælle meget mere om senere.

Nu vil jeg slutte med at sige tak for min tid i BØFAs bestyrelse. Det har været spændende, lærerigt og givet mange nye kontakter og venner, men efter 8 år er det tid til at nogle andre tager over.

Kian Kestler, Formand

BØFAs generalforsamling 2023

BØFAs ordinære generalforsamling afholdes torsdag d. 13. april 2023 kl. 20 på Scandic i Roskilde.

Forslag til ændring af faggruppernes vedtægter skal være faggrupperne i hænde senest d. 13. januar 2023. Øvrige forslag skal være faggrupperne i hænde 2. marts 2023.

Regnskab og øvrige bilag vil blive lagt på boefa.dk senest d. 16. marts 2023.

Skriv til Kian Kestler på mail , hvis du kunne tænke dig at stille op til bestyrelsen.

Studietur til Helsinki

Forrige år blev turen til Helsinki aflyst pga. Corona – nu prøver vi igen.

Kom med BØFA på studietur til Helsinki, Nordens glemte hovedstad, hvor vi både skal besøge prægtige, gamle biblioteker og moderne, flotte arkitektoniske folkebiblioteker. Vi skal høre om samarbejdet mellem Folke- og skolebiblioteker og hvorfor de finske børn er de mest læsende i hele Norden.

Tilmelding via Forbundet Kultur og Informations kalender indenfor denne uge.

Panoramabillede fra Helsinki

Referat fra Generalforsamlingen 2021

BØFA Generalforsamling 2021 – onsdag d. 14. april kl. 20.00 (online)

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
    Dirigent: Lena Høyer, Referent: Pia Nyberg og Stemmetæller: Henriette Jensen
  2. Formandens beretning
    Se link til bilag nedenfor
    Tine Segel kvitterer med en tak til bestyrelsen for det gode arbejde, og opfordrer til at vi benytter Zoom til oplægsholdere fremadrettet.
  3. Indkomne forslag til vedtægtsændringer: Bestyrelsen stillede følgende forslag:
    • Bibliotekar Forbundet (BF) ændres til Forbundet Kultur og Information
    (KI) – efter ønske fra Forbundet i forbindelse med navneskift.
    Der er ingen kommentarer til forslaget.
    • §4 – stk. 7 rettes til ”Alle afstemninger på generalforsamlingen afgøres
    ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer”
    Der er ingen kommentarer til forslaget.
    • §6 – stk. 2 ” Til gengæld sættes prisen for deltagelse i arrangementer
    for interessemedlemmer højere end for almindelige medlemmer.” fjernes.
    Julie Arndrup spørger til detaljerne om faggruppetilskud versus tilskud fra forbundet.
    Pt. modtager vi fra Forbundet 5400 kr. i faggruppe tilskud, hvilket svarer til ca. 15 kr. pr. medlem.
    Tine Segel bringer et input omkring, at det kan have fordele med en prisforskel. Og at det kan hverve medlemmer at der er forskel.
    Amalie spørger hvor mange interessemedlemmer der deltager i arrangementerne? Ganske få.
    Julie Arndrup tilføjer, at bestyrelsen evt. kan være ekstra opmærksomme på det indtil næste generalforsamling.
    Alle 3 forslag vedtages uden afstemning.
  4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for 2019 og 2020 inkl. udtalelse fra
    de kritiske revisorer.
    (Regnskaber tilgængelige på bloggen fra 17. marts 2021)
    Henriette (kasserer) gennemgår regnskaberne.
    Ingen spørgsmål eller kommentarer.
    Regnskaberne er godkendt.
  5. Fremlæggelse og godkendelse af budgetforslag for 2021/2022.
    (Budget tilgængeligt på bloggen fra 17. marts 2021)
    Henriette (kasserer) gennemgår budgettet.
    Ingen spørgsmål eller kommentarer.
    Budgettet er godkendt.
  6. Indkomne forslag til generalforsamlingsbeslutning.
    Der var ingen indkomne forslag.
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    Præsentation af opstillede kandidater.
    Fra bestyrelsen genopstiller: Kian Kestler, Lena Høyer og Pia Nyberg
    Derud over opstiller Mette Laustsen og Eva Schelke
    De 5 opstillede er valgt.
  8. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant.
    Julie Arndrup genopstiller og Amalie Bagge stiller op
    Christine Christensen tager suppleantrollen (Christine var ikke til stede, men har efter generalforsamlingen påtaget sig rollen)
  9. Valg af stemmeudvalg (såfremt der skal afholdes urafstemning)

BØFA Konference 2021

OBS – NY DATO

Oplev Bornholm med BØFA – se programmet i invitationen.

Tilmelding via Forbundet Kultur og Informations kalender

Tilmeldingsfrist er d. 20. juli 2021

Det bliver selvfølgelig efter de, til den tid, gældende anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ift. Covid-19.