Måned: oktober 2012

Spiser Tarzan biller?

Bibliotekshuset inviterede 14 børn fra Sundbyøster skolefritidshjem til en eftermiddag i sundhedens tegn i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2012. Her fik børnene lov til at udfolde deres kreative evner ved at lave deres egen ”madmaske”, samtidig med at de blev klogere på kost og ernæring.

Af Marie Sveistrup, DNF

”Spiser han ikke biller?”. Spørgsmålet kommer fra Angelica, som går i 2. klasse på Sundbyøster Skole, da ernæringsekspert Pia Juel spørger hende, hvad Tarzan mon får at spise ude i junglen. Angelica blev sammen med 13 andre piger fra Sundbyøster skolefritidshjem inviteret til arrangementet ”Madmasker” i Biblioteks-huset på Rodosvej i København i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2012.
Festivalen, som er en årligt tilbage-vendende, landsdækkende begivenhed, fandt sted i uge 39, og i år var temaet ”Alt det vi ikke ved”. Og med temaet i baghovedet fik børnebibliotekar Helle Hussmann i samarbejde med Pia Juel og illustrator Annika Øyrabø stablet festivalaktiviteten ”Madmasker” på benene med det formål at lære børn om kost og ernæring på en måde, så kreativitet og indlæring gik hånd i hånd.

Masker af pasta, kiks og bønner.

Pia Juel er ernæringsekspert og læser sundhed og ernæring på Professions-højskolen Metropol, og i dag skal hun bl.a. lære børnene om Sundhedsstyrelsens otte kostråd. Og koncentrationen er i top hos pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem, for Pia underviser på en særlig børnevenlig måde; hun har nemlig omskrevet kostrådene til otte ”superhelteråd”, og det vækker begejstring – for når fx råd nr. 1 ”spis tre stykker frugt og tre stykker grønt om dagen” går under navnet ”Tarzan-rådet”, så er det både sjovere og nemmere at huske, når man går i 2. klasse.
Da alle har styr på begreber som fuldkorn, Nøglehulsmærket og ”Robin Hood-rådet”, tager Annika Øyrabø over og hjælper børnene med at anvende deres nytilegnede viden om kost til at lave deres egen maske af forskellige fødevarer. Det handler fx om at bruge en masse af de sunde madvarer som fuldkornspasta, grovkiks og bønner, men højst fem af de søde– og den er pigerne helt med på.
 

”Det er kreativ sundhedsformidling, hvor formålet er at kombinere teori og praksis for at fange børnenes interesse bedst muligt” siger Annika Øyrabø. Annika er uddannet fra Danmarks Designskole og arbejder i dag som underviser og illustrator, og det er hende, som har udviklet konceptet ”Madmasker” og som kontaktede Pia Juel, dengang hun blev bedt om at stå for arrangementet på Bibliotekshuset. Annika har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival flere gange før, bl.a. på Korsør bibliotek i 2009 med projektet ”Skrotrobot”. Projektet med Madmaskerne har hun kørt før, hun startede årets festivalaktivitet op med Helle Hussmann, og på Bibliotekshuset er de glade for samarbejdet:
 

”På denne måde bider børnene bedre mærke i det, de lærer” siger Helle Hussmann, mens der bliver klippet og klistret på livet løs bag hende i Bibliotekshusets undervisningslokale.

En investering for biblioteket

Med Helle Hussmann bag roret har Biliotekshuset deltaget i Naturvidenskabs-festivalen, siden den løb af stabelen for første gang, og det med stigende succes.
”Naturvidenskabsfestivalen er ikke kun for skolerne,” siger hun. ”Der er masser af sjove ting at lave for bibliotekerne. Vi skal bare tænke ud af boksen og kaste os ud i det – for selvom opgaven er anderledes, end hvad en bibliotekar normalt er vant til, så er det både sjovt og udviklende”.
Og Helle Hussmann er efterhånden ret erfaren inden for naturvidenskabelige arrangementer på børnebiblioteket. I 2010 var hun en af Bibliotekshusets drivkræfter bag det ti måneder lange projektforløb ”Biblioteket gør børn klogere – og DU er hovedpersonen”, som satte fokus på naturvidenskab for de 8-14-årige ved at anvende mobilteknologi og e-ressourcer, ligesom hun har lavet arrangementer som ”Det lille eksperimentarium”, hvor børn var med til at lave forsøg fra Naturvidenskabs-festivalens eksperimentdatabase, Test-o-Teket. I år modtog Bibliotekshuset 15.000 kr. fra Nordea-fonden, som hvert år yder økonomisk støtte til aktiviteter, som afholdes i anledning af Dansk Naturviden-skabsfestival, og det var en stor hjælp.
”Selvom det kræver tid og ressourcer, så er det en god investering for biblioteket at være med” siger Helle Hussmann og fortsætter: ”For bibliotekerne handler det om at tænke kreativt og på den måde få pirret børnenes naturlige nysgerrighed på bedst mulig måde”. Og det er netop det, der er formålet med Dansk Naturvidenskabs-festival: At skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge.

Eftermiddagen i Bibliotekshuset er ved at være slut, og pigerne fra Sundbyøster Skolefritidshjem er ved at lægge sidste hånd på deres madmasker.
”Når I nu skal ud og købe ind med mor og far, så kan I jo fortælle dem, hvad der er sundt og hvad der ikke er” siger Pia Juel, og pigerne nikker – der er i hvert fald ingen af dem, der lige foreløbigt glemmer, hvordan Tarzan-rådet lyder.

Dansk Naturvidenskabsfestival

Festivalens formål er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge.
Festivalen finder sted hvert år i uge 39, hvor over 100.000 børn og unge deltager.
 

Den afholdes på folkeskoler, gymnasier, museer, virksomheder og biblioteker landet over.

Temaet for festivalen 2012 var “Alt det vi ikke ved”, og for 2013 er det “Energi til livet”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat af BØFA konferencen i Vejle

Referat af BØFA konferencen 2012 – ”nedslag i børnebiblioteket”
Vi lever i en tid hvor kravene til bibliotekerne og personalet er høje, og vi skal konkurrere med nye digitale tjenester, forlystelsessteder, TV, spillekonsoller, museer og andre kultur institutioner. Derfor havde årets BØFA-konference titlen “Nedslag i børnebiblioteket”. Titlen refererer til ønsker fra BØFA medlemmer om at få fokus på det nære og konkrete i forhold hvordan børnebiblioteket anno 2012 og i fremtiden ser ud samt hvordan vi som biblioteker og fagpersonale kan skabe mere opmærksomhed om vores tilbud og kompetencer.

Programmets første oplægsholder var derfor Julia Lahme, www.julialahme.dk som er uddannet indenfor kommunikation og branding. Hun har i mange år arbejdet med branding i modebranchen, men mener at branding også er nødvendig set i forhold til kulturinstitutionerne, og her især bibliotekerne. Julia fortalte at for bibliotekerne er det stadig til dels svært at få kunderne ind ad døren og få dem til at bruge os mere/bedre. Og vi kan ikke forvente at fordi vores varer er gratis, så kommer kunderne stormende. For i dag er penge som sådan ikke et issue – børnefamilier vil gøre meget for deres børn, i dag er handelsvaren ikke penge, nej det er tid. Tid er det vi har mindst af så bibliotekerne skal brande sig selv på andre parametre end ”gratis” kortet. Det skal være interessant at komme på biblioteket. Vi skal tale til interesser og ikke være for generelle. Vi skal tale til DIG. Vi skal være bedre til at formidle vores arrangementer på en sjovere og mere personlig måde. Julias pointe er, at bibliotekerne arbejder indenfor den æstetiske verden – der forventes noget af et rum når man træder ind i det. Så udover rummet skal indbyde til oplevelse og til et længere ophold, så er der tre råd som kan give os bedre overblik og forbedre brandingen af vores bibliotek og arrangementer:

1. Basis: Værdi, Forventninger, bibliotekets valuta er tid

2. Midten: faglighed, ekspertise, pris konkurrence (kan vi ikke være med i), lave menukort med vores ekspertise til uddeling og på hjemmeside, facebook.

3. Toppen: hvordan gør vi tingene, forklarer hvad vi gør for kunden,

Tre-trins pyramiden kan bruges i forhold til at finde ud af hvad netop vores bibliotek er gode til og kan tilbyde brugerne. Lige nu i reklamebranchen kommunikeres der med angst: gør du ikke dette, så sker der dette. Bibliotekerne skal legitimere deres eksistens i verden – det er vi nødt til! Vi skal overveje hvad vi kommunikere ud til børnefamilierne – vi har ingen konsekvens i forhold til hvis folk ikke bruger os. Vi er der bare.

Vi har forskellige kundegrupper som skal formidles til på forskellig vis. Skriv en salgstekst til arrangementer hvor der forklares hvad folk kan lære/få ud af arrangementet, hvem der kommer og hvordan han/hun vil formidle sin viden. Skriv ikke i passiv form fx “Tag din yndlingsbog med hjem! Det er din den næste måned!” Vi skal være villige til at komme ud med vores viden og faglighed uden fremmedord. Vi skal gøre hvad vi er gode til – vi behøver ikke være lige gode til alt, så derfor kan vi differentiere sig fra de andre biblioteker. Man skal tage et valg og stå ved det.

Efter frokosten fortalte Anne Marie og Anine om IFLA satellit konference ”Breaking through boundaries” som foregik i Finland. Der var mange ting at fortælle for flere nationaliteter var samlet og havde forskellige tilgang til børn og unge, både i forhold til kulturel baggrund, men så sandelig også i forhold til økonomiske ressourcer. Anine og Anne Marie tog udgangspunkt i deres artikel ”The revenge of the nerds” hvor de mest aktuelle cases i forhold til nordiske og danske forhold bliver vendt. Det svenske sats ”TioTretton”, biblioteket for de 10-13 årige, er en stor succes. Her har denne aldersgruppe hele biblioteket for sig selv, hvor de kan boltre sig med at indspille musik, videoer, lave mad og teater samt læse og fordybe sig. Det norske ”PopCult” som satser på nørderne, og har inddelt bibliotekets materialer efter genrer og ikke aldersgrupper. Her er der altid mange til arrangementerne og events, for nørderne – dem der har interessen for et emne – de er gode til at sprede budskabet. Udover de afrikanske, russiske og asiatiske bud på biblioteker for børn og unge, så synes Anine og Anne Marie at australske, Leonee Derr’s oplæg omkring bibliotekskulturen i norden var vældig interessant for hun fortalte om de dilemmaer bibliotekerne skabte for sig selv. Hun påpegede at bibliotekerne gerne vil have de unge til at bruge biblioteket og de ressourcer vi kan tilbyde, men samtidig så lukkede vi af for dem ved at forbyde drikkelse og spisning, som jo så udelukker at de studerende kan bruge bibliotekets ressourcer i opgaveperioderne fordi de skal pakke alt ned for at gå ud og finde frokost. Disse oplæg viste tydeligt at de nævnte biblioteker havde taget både valg og fravalg for at tilgodese en bestemt målgruppe – de havde indset at de ikke behøvede at være gode til alt.

Sidste oplæg på dag 1 bød på Anne Linder, psykolog som fortalte om relationelle begreber i forhold til at sætte vores kompetencer i spil. Anne Linder forklarer at de relationelle forhold er usynlige, men kraftfulde. Men netop det at vi kan sige de til tider er konkrete, men usynlige gør dem håndgribelige. Hun gav flere eksempler på at vi godt ved at vi skal smile og være imødekommende i vores daglige arbejde, men i dag kan være en styrke at gøre lidt ekstra – altså gå lidt mere til grænsen. Være bedre til at skabe en forbindelse til vores brugere gennem snak, smil og berøring. Og her behøver berøring ikke at være et kram, men en simpel berøring i form af et håndtryk, let berøring af arm eller skulder kan gøre en stor forskel. Det kræver dog en ændring fra bibliotekernes og personalets side for selvfølgelig er det svært pludselig at skulle være mere ”intime” med sine lånere, men selv små ændringer kan være med til at ændre bibliotekernes og personalets image.

For at få bragt dette ind i hverdagen satte hun det i perspektiv, nemlig at relationer er vigtige for vores sundhed – det ser vi med egne børn. Gode relationer er godt for vores helbred og det modsatte er gift for kroppen. Relationer er limen der holder vores liv sammen. At være et stærkt individ er en person med et godt netværk og gode relationer. Så for at få det i vores hverdag og arbejdsliv foldede hun de 8 guidelines ud:

Den følelsmæssige dialog
1. Vis glæde
2. Se initiativ
3. Inviter til samtale
4. Giv anerkendelse
Den meningsskabende dialog
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed
7. Fold barnets oplevelse ud
Den guidende/vejledende dialog
8. Fortæl barnet hvad det må og skal – trin for trin

Disse guidelines gælder ikke kun for børn – man kan godt skifte barn ud med voksen/bruger. Som Nr. 8 viser så er det selvfølgelig i orden at sætte rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt, men brug ikke sætningen: du må ikke, brug i stedet du må gerne! Vend negative vendinger til noget positivt. Det skaber arbejdsglæde og giver stemning. Det fremmer lysten til at blive og udforske stedet for hvem vil ikke gerne blive på det dejlige bibliotek med de søde smilende medarbejder som tager sig af MIG og ser MIG ☺

Vi sluttede dag 1 med at se sidste års vinder af BØFA-prisen, Gruppe38 som fremførte et af deres stykker og derefter overraktes BØFA-prisen til Teatercentrum som står for verdens største teaterfestival. De blev utrolig glade for prisen og takketalen kan læses på bloggen www.boefa.dk.

Konferencens anden dag blev indledt af www.sommer-larsen.dk som har et indretningsfirma, hvor de laver special-designet møbler og rum til institutioner og biblioteker. De gav et praktisk indblik i hvordan man kan indrette biblioteksrummet og gøre dem mere spændende, men også brugbare i forhold til den mere traditionelle biblioteksindretning. Gennem billeder guidede de os igennem forskellige former for indretnings fejl og mangler på biblioteker fx så vi billeder af skiltning eller mangel på samme, som tydeliggjorde at skiltning er nødvendig og skal gennemtænkes så vores brugere kan finde materialerne og ikke føler sig fristet til at give op og forlade stedet. Flere af disse billeder kan ses på BØFAs facebook gruppe, under billeder. Tjek dem ud – der er masser af inspiration at hente.

For at følge op de praktiske råd konferencen skulle give videre havde vi besøg af krea-mennesket Trine Kok, som er uddannet lærer og i mange år har arbejdet med kreative workshops for og med børn. Hun gav flere gode råd til hvordan bibliotekerne kan skabe kreative workshops for og med børn, som er sjovt og spændende. Hun påpegede en af de fejl, som alle har en tendens til at lave, nemlig at have for mange jern i ilden i forhold til workshoppens mål. Børn er dejligt uforudsigelige, så man når aldrig det man har planlagt. Så planlæg få ting og nyd dem man når ☺ Trines råd er at at gennemtænk hvad du vil med workshoppen, planlæg ikke for meget og vær realistisk. Trine har en blog, hvor hun øser ud af alt sin erfaring, som alle er velkommen til at nyde godt af – www.trinekok.dk. Udover blogs så fremhæver hun også pinterrest, krea-bøger, nyhedsbreve og så har vi selvfølgelig muligheden for at gå lige til åren, så spørg børnene ☺

Sidst, men ikke mindst så afsluttede Majken Jørgensen konferencen med at fortælle om atmosfærer i rum og om det er mere og andet end subjektivt oplevede stemninger, og er det muligt at indkredse dem og benytte os af den viden i biblioteksrummet. Majken kobler begrebet stemning med Sommer-Larsens oplæg, hvor de fortalte om lysets betydning for stemningen og informationsværdien i et rum. Hun understregede at lys kan gøre en stor forskel i et rum og skabe stemninger alt efter humør. Hun gør det klart at fortællinger og følelser er i centrum når vi taler om stemning i biblioteket. Hvis der er rart for brugerne at være, så bliver de også længere. Majken sluttede med at vise forskellige billeder hun selv har tager, hvor hun viser mulighederne i at tænke udenfor boksen og dermed være med til at skabe stemninger og dermed være med til at fortælle en historie. Hun taler om at iscenesætte rummet og bruge årstider, mennesker, farver og former til at dekorere og skabe rum i rum. Majkens oplæg kan sættes i relation til hele konferencens tematik, nemlig hvad kan vi som bibliotekarer og biblioteker gøre for at indbyde folk til at komme ind og gøre brug af vores kompetencer og tilbud, som ofte er super gode og opfindsomme. Vi er i stor konkurrence med alle de andre kulturtilbud, som børnefamilier bliver bombarderet med så vi skal til at se på os selv og turde differentiere sig selv i forhold til andre biblioteker. Vi behøver ikke være ens og tilbyde det samme – vores kerneværdier & ydelser er de samme, men mennesker er forskellige og ligeså er deres interesser.

BØFA takker for det store fremmøde til årets konference og er glad for den feedback vi modtog. Vi arbejder for jer og ønsker at gøre det så godt som muligt, så vi tager det hele til efterretning. Vi kan alle blive bedre til vores job, også det frivillige så vi ser frem til næste konference og håber på jeres opbakning ☺ I er altid velkomne til at sende os ris & ros samt ideer til fremtidige temadage og konferencer på boefabestyrelse@gmail.com

Tak for denne gang.

Bedste hilsner fra BØFA

Teatercentrums takketale for årets BØFA pris 2012

Allerførst vil jeg sige tak til BØFA og tak til børnebibliotekarerne for at tænke på os.

Vi har jo en fælles opgave, nemlig at sikre at børn og unge møder kunst, scenekunst i særdeleshed. Alle vi, der arbejder med børn og unges møde med kunsten, hvad enten det er scenekunst, litteratur, billedkunst, musik, eller noget helt andet, ved at det er et betydningsfuldt ansvar, der påhviler os, men vi ved også, at vi bliver betalt rigeligt tilbage i den begejstring, vi ser, i et barns øjne, der har smagt på kunst for første gang.

Hvad er det så, der gjorde festival 2012 til noget særligt? Et stort program. Det var der, ja. Mange børn og unge, som kom og var deltagere for første gang, de kom flere end 100. Mange formidlere, ca. halvdelen af landets kommuner var repræsenteret. Der var mange teatre og forestillinger, men det er ikke noget mål i sig selv. Næh det vi betegner, som den største succes i 2012, var de mange publikummer, det største antal nogensinde. For er der noget vi kan lide, så er det stor mangfoldighed og diversitet.

Det er vores store ønske, med festivalen, at invitere indenfor – også de, som ikke allerede er medlem af ”klubben”, alle de, som kommer for første gang og endnu ikke ved, at de elsker teatret. De smager for første gang hvad kunsten kan og de får mulighed for selv at tage stilling til hvad de holder af.

Og hvad er det så, at kunsten kan? Den kan give os et rum til refleksion, og selvindsigt/selvforståelse. Og for den nye teatergænger er det den hele oplevelse, der tæller. Fra rejsen hen til oplevelsen, mødet i mørket og helt indtil refleksionen bagefter. Derfor er de rammer, vi sætter for festivalen af stor betydning for hvad man går hjem med efter besøget. Vi anerkender vores rolle i den ”fødekæde”, der skal sikre, at børn og unge møder kunst, for selv at kunne udtrykke sig med kunst som redskab. Hvis ikke vi giver børnene muligheden for at få indtryk, inspiration og refleksion, hvis vi ikke tror på vigtigheden af dette møde med kunsten, så drop al kunst til børn og unge, så luk bibliotekerne og lad børnene skrive deres egne bøger.

Jeg vil gerne have lov til at give jer en gave tilbage: bogen ”Fyrre år og stadig ikke voksen”. For godt nok har vi lavet festival i mere end fyrre år, men vi føler os på ingen måder som ”fyrre, fed og færdig”; tværtimod Vi føler os yngre end nogensinde og sprængfyldte af mod og lyst til at møde nye publikummer derude og inviterer dem med på en spændende oplevelse i fællesskab.

Tusind tak for prisen.

Henrik Køhler
Leder/Head of center
TEATERCENTRUM

Kits Corner

BØFA konferencen bød på mange input både fra oplægsholdere og deltagere. FaaborgMidtfyn Bibliotekerne fortalte om deres kreative hjørne, Kits Corner, kreativ læring på en leanagtig fabriksmåde, der faktisk virker med minimum af udgifter og personaleforbrug. Så ønsker I mere information om det kreative hjørne, Kits Corner så er I velkomne til at skrive til kma@faaborgmidtfyn.dk

BØFA Generalforsamling Lørdag 20. april 2013

Dagens program:
10.15 – 10.30 Velkomst v/Anne Christine Seidelin, BØFA’s formand
10.30-12.00 Omvisning på Nordisk Film. Træd ind i en verden af isbjørne og filmmagi, når Nordisk Film slår portene op til de røde filmstudier i Valby.
12.00—12.30 Frokost

12.30—14.00 Generalforsamling

14.00 – 14.10 Afslutning

Tilmelding via BF’s kalender senest d.8. april 2013.

BØFA Generalforsamling Lørdag d.20. april 2013

Dagsorden
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske Revisorer.
3. Regnskab for 2011 og 2012
4. Indkomne forslag
Bemærk: ”Forslag til ændringer af faggruppens vedtægter skal være fag- gruppen i hænde senest 3 måneder før GF. (20. januar) Øvrige forslag skal være faggruppen i hænde senest 6 uger før. (9. marts)
Mail forslag til ask@randersbib.dk
5. Budgetforslag for 2013/2014 med forslag til kontingentets størrelse
6. Forslag til kandidater til bestyrelsen
7. Valg af stemmeudvalg
8. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant

Artiklen “Revenge of the nerds” fra BØFAs tur til Finland

“Libraries for Young People: Breaking through Boundaries” var overskriften da, Anine Kaas og Anne Marie Jensen, fra BØFA’s bestyrelse deltog i en IFLA forkonference i august i Joensuu, Finland. Her introduceres de tre mest aktuelle foredrag, set i forhold til danske biblioteker og debatten herhjemme om fremtidens biblioteker for børn og unge. Alle oplæg handler om biblioteksbetjening til pre-teens og teenagerne.

The revenge of the Nerds

Ny service til pre-teens og teenagere: Tænk modigt, tænk i udvalgte målgrupper og tænk ikke så meget i flotte facader men i helheder, god service (ikke bare vejledning men også mad). Og inddrag de unge selv, gerne ’nørderne’ som er mestre i at række ud og mobilisere.

Eksklusivitet gi’r gennemslagskraft
Under overskriften ”Boundaries between childhood, adolescence, adulthood” fortalte Amanda Stenberg om bibliotek TioTretton i Stockholms centrum. Biblioteket henvender sig til de 10-13 årige. Der er simpelthen adgang forbudt for yngre børn og personer over 13 år! En forfriskende tankegang, der også ses elementer af hos danske børnebiblioteker, dog ikke så konsekvent.
Det helt centrale her, ønsket om at fremme de kreative sider hos børn og unge i aldersgruppen samt frigøre sig fra fordomme om hudfarve og kulturel baggrund, kommer til udtryk i stedets aktiviteter. Biblioteket i Kulturhuset på Sergels Torv har køkken, teater, mange læseområder og et musikstudie tilknyttet. Børnene kan frit bruge alle faciliteter og få hjælp. Hvis de ønsker det. Personalet arbejder netop ud fra en målsætning om at åbne op for dialog blandt børn og unge – uanset hudfarve og baggrund. Noget der også afspejler sig i de seks personalers faglige sammensætning – alle kommer med en baggrund indenfor kreative fag og kun én er uddannet bibliotekar. Da TioTretton åbnede var forventningen, at de mange aktiviteter ville tiltrække de unge, men her tog man fejl. Det er kombinationen af stedets indretning og af personalets tilgang til børnene, der er attraktionen og som skaber en god stemning og dialog parterne imellem.

TioTretton går ’all-in’ for alderskonceptet og udelukker dermed nogen. Det skal man ifølge Stenberg ikke være bange for men lade os inspirere af. For der findes jo masser af andre tilbud til de “udelukkede”. Og det er, som ethvert bibliotek ved, svært at favne alle. TioTretton har valgt at satse helhjertet på én målgruppe – og det virker!

The geografi of YES
En anden oplægsholder, som tog os alle med storm, var Leonee Derr fra City Library of Melbourne, Australia med oplægget “The Geography of Yes”. Hun spurgte: Indretter bibliotekerne indretter sig reelt efter de unge og giver dem et sted, de ønsker at besøge og hænge ud?
Hun har fået en stor pulje penge til at rejse verden rundt og se på biblioteker for børn og unge, og ser på alt fra arkitektur, formidling af materialer, bibliotekets indretning til de service og aktivitetstilbud, der tilbydes unge. Og det er overraskende, hvad der betyder noget. Ofte støder hun desuden ind i modsætninger, såsom at der er masser af studiepladser og frit internet, men bliver de unge sultne efter at have siddet længe over studierne må de gå ud af biblioteket for at købe mad og drikke. Unge vil faktisk gerne bruge bibliotekerne og tilbuddene, men finder cafeer med internet adgang, hvor de unge er åbenlyst velkomne med både computere, bøger og får lov til at sidde i lang tid over mad og en kop kaffe eller to – lettere at gå til. Og sidst, men ikke mindst viste hendes tur også, at unge sætter stor pris på et fagligt velfunderet personale, som er imødekommende og som man kan spørge om hvad som helst. De unge ved godt, at bibliotekarerne er fagligt veluddannede og kan hjælpe dem i deres informationssøgning. Hendes rundtur bl.a. til USA har på den måde ført til to ’filosofier’ hun arbejder videre med. Dels filosofien om at de unge skal have et sted at være – et sted kun for dem! Dels dét at de unge brugere først og fremmest ser på indholdet og på om biblioteket kan tilbyde noget, der passer til deres behov. De er mindre optagede af flotte bygninger.

Et oplæg som virkelig satte tankerne i gang hos mange af os og Leonee blev bestormet bagefter, da mange ønskede at høre mere om hendes turne. Sammenlignet med danske forhold må vi erkende, at vel er de unge med tiden blevet accepteret som målgruppe nogle steder mere end andre. Vi finder os også ofte selv i dilemmaer som madspørgsmålet, som alle kan forstå er usmart og enormt irriterende. Alle hæftede sig også ved de unges holdning til selve biblioteksbygningen. Det er virkelig godt at høre, at det ikke er udseendet det kommer an på men derimod indholdet. Danske biblioteker og kommuner skal nok tænke meget mere over hvad man putter ind i de flotte huse og på studiepladser, hvor man kan sidde i fred og andre, hvor man sidder sammen. Hyggelige siddepladser, der indbyder til fordybelse i en god bog, musik eller et andet medie samt frit internet. Samt adgang til et imødekommende og fagligt dygtigt personale, som elsker deres arbejde og brænder for at hjælpe de unge med informationssøgning og tips til at gå opdagelse i alle de ting, bibliotekerne nu kan og skal tilbyde i dag.

Vi havde også fornøjelsen af norske ’Popcult – the revenge of the nerd library’ med norske Stig Elvis Fuerset fra Buskerud Centralbibliotek, Drammen. Deres Popcult-bibliotek, fra 2007, har valgt at have fokus på al popkultur og vil gerne være noget for alle popkultur-interesserede og nørder. Det har dog været noget af en sej proces at finde ud af, hvad der virker og ikke gør. En ting stod hurtigt klart, biblioteket måtte blive bedre til at brande sig selv, da det ikke var tydeligt nok hvad Popcult var. Til det inviterede man tre unge til at lave et logo. Her var der selvfølgelig tale om at fokusere på en særlig aldersgruppe og dermed udelukke andre, men ellers tænker biblioteket ikke for meget på alder. Man vil hellere fokusere på selve indholdet (i form af alle slags materialer) og aktiviteterne i stedet for på, hvilken aldre man henvender sig til. Biblioteket har haft stor succes med spille-aftener og åbent til kl. 2 om natten. De har bl.a. også haft fokus på vampyrer med vampyraftener og haft en manga-aften.
I forhold til at nå ud og lave pr for bibliotekets aktiviteter arbejder man sammen med ’nørderne’. Unge der er hook’ed på særlige pop-emner o.l. er ofte super gode til at formulere og sprede budskabet om aktiviteter for netop dem som gruppe.

Lektien fra konferencens oplæg og mål om at bryde gennem barriererne i betjeningen til børn og unge er klar: Tænk mere målrettet – alle kan og skal ikke nås på én gang, da brugerne er meget forskellige. Arbejd med helhedstænkning omkring indretning og vejledning. Og inddrag de unge både i udformning af service og rum, og ikke mindst i spredning af kendskabet til bibliotekets aktiviteter og service. Stemningen var god og forventningsfuld: ikke kun vi, men alle sad tilbage med lyst og glæde til at vende hjem og gå i gang med arbejdet – med nye briller på.

Anine Kaas
Anne Marie Jensen
BØFA’s Bestyrelse
(Børnebibliotekarernes Faggruppe)