Spørgsmål om ål i aulaen
I aulaen på Rask Mølle Skole fik en naturvejleder fuld opmærksomhed og masser af skarpe spørgsmål fra skolens 4. og 5. klasser ved et veltilrettelagt oplæg under Dansk Naturvidenskabsfestival.
“Hvor gammel bliver sådan en elektrisk ål?”
Spørgsmålet kommer lynhurtigt fra en lyshåret dreng på en af de forreste stolerækker. Det er en onsdag eftermiddag i september, og aulaen på Rask Mølle Skole lidt uden for Horsens er fyldt med elever, som er kommet for at høre naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen fortælle om ål. Spørgsmålet får hans blik til at flakke et par gange under den rå læderhat, han har skruet ned omkring hovedet:
“Øh, der ramte du mig. Det kan jeg faktisk ikke svare på,” siger naturvejlederen ud i salen.
Han bliver reddet på stregen af en pige, som peger på en medbragt åleruse, der slanger sig på gulvet:
“Er den derhenne ikke til at fange ål med?”
Ud af huset
“Jeg synes, det er rigtigt fedt,” fortæller en storsmilende Thomas Johannes Juel Johansen i pausen.
Han kommer vidt omkring i landet med en serie forskellige foredrag om ål, strandkrabber og blåmuslinger i løbet af den uge, Dansk Naturvidenskabsfestival forløber. Til daglig arbejder han på Limfjordsmuseet, hvor han også modtager skoleklasser, og selvom der kan være en vis fordel i at være på hjemmebane, nyder han også at komme ud af huset:
“Det er da lidt uvant. Jeg har jo ikke Limfjorden, min båd eller min grejbank at bruge af. Men så må jeg jo prøve at sige så meget, at det bliver levende. Det gælder om at åbne en ukendt verden for børnene. Naturvidenskab handler om at give en bedre forståelse af, hvordan verden hænger sammen, og det er en sjov udfordring,” fortæller naturvejlederen.
Interviewet bliver afbrudt af en lille dreng, der tripper utålmodigt ved siden af. Han kigger andægtigt op på Thomas Johannes Juel Johansen:
“Når vi er færdige, må jeg så godt få din autograf?” spørger han benovet.
Levende ål med i bagagen
Foredraget kører videre med diasshow, demonstration af fangstmetoder og ikke mindst et par rigtige ål.
“Bider de?” spørger en dreng, der har fået lov til at komme op at kigge.
“Det ved man aldrig,” lyder det gravalvorlige svar.
“Det er derfor, jeg altid skal have nogle børn til at røre først.”
Der bliver eftertænksomt stille i aulaen. Men så snart muligheden byder sig, strømmer de øvrige elever alligevel op til bordet for at røre ved de to ål i den hvide plastikkasse fyldt med tang.
“Jeg kan bedre lide, når det handler om blåmuslinger,” betror Thomas Johannes Juel Johansen, mens han holder øje med ålenes velbefindende hen over de mange børnehoveder.
“Muslinger er lidt mere hårdføre end levende ål.”
En god ting for skolen
Skolebibliotekar Jette Wolthers er også rigtigt godt tilfreds med, at Rask Mølle Skole denne gang deltager i Dansk Naturvidenskabsfestivals foredragsordning.
“Vi har ikke været hurtige nok til at tilmelde os de andre år, men i år var vi klar, samme dag som der blev åbnet op for tilmeldinger,” fortæller hun, mens eleverne svirrer rundt i baggrunden.
Skolen har omkring 500 elever, og det er lykkedes at skaffe foredrag til stort set alle klassetrin i løbet af ugen. Foredrag, som vel at mærke kan ligge inden for den almindelige undervisningstid og dermed være med til at peppe timerne op.
Herudover glæder Jette Wolthers sig også over, at festivalen giver mere gang i hendes butik:
“Der kommer garanteret nogen børn ned i morgen og spørger, ’har du noget om ål?’”, forudser skolebibliotekaren.
Og kaster endnu et blik ud i salen:
“Børnene er rigtigt glade for det her. De er jo bare helt med.”
Alt om ål
Og at eleverne virkelig er helt med, kan man også høre på spørgsmålene, der fortsætter med at hagle ned over Thomas Johannes Juel Johansen.
“Hvordan kan det være, en ål er elektrisk?”
“Kan en ål blive længere end os?”
“En knivfisk, er det det samme som en sværdfisk?”
Naturvejlederen må svare godt for sig mens han, bevæbnet med et ålejern som pegepind, langsomt og omhyggeligt forklarer eleverne om åletyper, ålens historie og ålens mystiske vintervandring.
“Man mener, at ålen kan finde vej over Atlanten, fordi de simpelthen kan dufte Sargasso-havet,” forklarer naturvejlederen.
Straks ryger en hånd op i salen, mens dens ejer hopper uroligt på stolen. Thomas Johannes Juel Johansen peger opfordrende i pigens retning.
“Ja, havde du et spørgsmål?”
“Ja,” svarer pigen.
“Hvordan dufter Sargassohavet?”
Naturvejlederen må dreje hovedet lidt for at skjule sit smil under hatteskyggen. Man skal have svar parat, når man vil stille op foran et 10-11-årigt publikum. Men han bliver igen reddet – denne gang af en af ålene på gulvet, som forsøger at kravle op på hans sko:
“Den kan vist rigtigt godt lide mig,” konstaterer Thomas Johannes Juel Johansen, til tilskuernes store jubel.
De kan i hvert fald også godt lide naturvejlederen.
Af Mette Reinhardt Jakobsen