Måned: januar 2009

Men også områdets mellemtrins elever har arbejdet med temaet ’Liv og Bevægelse’. Eleverne har før Naturvidenskabsfestivalen fået tilbudet om, at filme forskellige naturvidenskabelige eksperimenter med et digitalt videokamera. Deres film er blevet vist for venner, familier og almindelige biblioteksgængere igennem hele festivalugen, og fredag skal vinderne kåres.

”Naturvidenskabsfestivalen har altid sådan et dejlig bredt tema, og liv i gaderne er kodeordet hér hos os. Glæde, smil og farver på biblioteket. Musik og dans på pladsen foran. Det må godt være festligt, når der er festival,” siger Elsebeth Wølnk, der er skolekonsulent fra Tårnby Kommune Pædagogisk Center og har arrangeret dansedagen og videoeksperimenterne.

Danseglæder, der smitter
På pladsen foran biblioteket skinner solen fra en skyfri himmel og indskolingseleverne er samlet foran scenen, hvor danseinstruktør Pernille Grejsen blæser rundt iført glimtende palietter og pastelfarvet nervøs velour. Alle børnene har øjnene rettet mod den energiske kvinde og følger flittigt hendes instrukser og bevægelser:

”Til højre ja, ja, ja og så tilbage kom, kom, kom. Det er helt ned i knæ, alle sammen” guider Pernille Grejsen børnene, som hurtigt får farve i kinderne.

Da musikken for en stund stopper, er det tid til at lege ’Drengene mod pigerne’. Med stor hujen bliver der valgt tre deltagere ud til hvert hold, og til Creamys velkendte ’Krabbesang’ indledes der en indæt kamp om at baldre balloner ved kun at bruge kroppen – en kamp drengene vinder. Men løjerne er ikke ovre, for efter endnu en fællesdans er Pernille Grejsen klar med endnu en leg. Denne gang skal børnene, stadig inddelt i drenge- og pigehold, få en hulahopring til at vandre fra den første til den sidste, uden at slippe hinandens hænder. Denne gang vinder pigerne, som kan fejre udligningen med vild dans til Smølfernes ’Smølfe Cowboy-Joe’. Efter en time er pulsen høj, panderne svedige og den bløde græsplæne dufter af sød efterårsjord efter børnenes trampen og dansen. Drengene blev dagens vindere med flest vundne konkurrencer, men alle de forpustede børn får en juice at slukke tørsten i, før de vender tilbage til deres klasseværelser.

”Det er virkelig rart at se, at børnene nyder at bevæge sig,” siger Elsebeth Wølnk efterfølgende.

”De har givet sig selv 100% i dansetimen, og det er ikke, fordi deres lærere har sagt, de skulle. De nyder simpelthen at få lov at bruge kroppen.”

Videoformidling i jordhøjde
Inde på det lidt roligere bibliotek har Naturvidenskabsfestivalen også haft sit indtog. Her er der opsat et stort fladskærmsfjernsyn, som hele ugen har vist de fem videoeksperimenter, der er blevet sendt ind til arrangementet. På skærmen toner mellemtrinselever frem for at fremvise netop deres bud på et eksperiment.

”Formålet med dette videoarrangement er at vise, hvor sjovt det er at arbejde med naturfag,” siger bibliotekar Regitse Krempel og fortsætter:

”Kemi og fysik behøver ikke være tørt og kedeligt – at lave disse videoer er et godt eksempel på det. Med videoerne fanger vi børnenes opmærksomhed, og de synes, at det er meget sjovt”.

Der er blevet gjort meget ud af videoerne. Der er mange af eleverne, som er klædt ud i kostumer med balloner, sminke og rekvisitter. Det, synes Regitse Krempel, er dejligt at se, for det viser, hvor meget eleverne er gået op i forsøgene.

En af klasserne har sat sig for at finde ud af, hvilket kødpålæg, der indeholder mest fedt. De tester kyllingepålæg, kødpølse, spegepølse fra slagteren, trestjernet-spegepølse, kalkunpålæg og rullepølse. Ved at varme pålægget op sammen med benzin, kan de veje vægten af det fedt, der er blevet udskilt, når massen køler ned. Klassen fandt frem til, at den røde trestjernede spegepølse indeholder mest fedt i forholdt til det mindst fedtfattige kyllingepålæg.

”Det er jo skønt at se, at de bruger hverdagsting i deres kemiforsøg,” mener Regitse Krempel.

”Det bringer kemien ned i jordhøjde.”

Elsebeth Wølnk er foruden skolekonsulent også lærer i naturfag på Nordregårdsskolen i Kastrup. Hun har selv haft en klasse med i videoeksperimenterne og fortæller, at de har været meget begejstrede.

”Eleverne har fået helt vildt meget ud af være med. For det første har de syntes, at det var fedt, at der var et eksperiment, de selv var ansvarlige for. Det er læreren, som bestemmer rammen, men ellers har det været ret løst og op til den enkelte klasse at vælge emne,” siger hun og fortsætter:

”Mine elever har syntes, at det var sjovt, at de skulle øve sig, klæde sig ud og så skulle de på – det var jo øjeblikket, der talte. Man skulle huske forklaringen på fx, hvorfor ægget svævede i vandet, samtidig med de skulle formidle det. Det var lidt af en udfordring.”

Biblioteket er mere end at låne bøger
Samarbejdet mellem biblioteket, det Pædagogiske Center og skolerne har vist sig at være rigtig frugtbart. Elsebeth Wølnk mener, at naturfag jo egentlig handler om formidling, og derfor passer det rigtig godt ind på et bibliotek.

”Biblioteket er et godt showroom. Det er et offentligt sted, hvor der kommer mange og kigger på videoerne. Samarbejdet med folkeskolerne har været lidt af en isbryder. Der er kommet fokus på, at et bibliotek kan andet end at låne bøger ud. Det er jo et kulturformidlingssted. Det har været rigtig fint at kunne bruge biblioteket til få fremhævet naturfagene i denne uge,” fortæller Elsebeth Wølnk.

Det blev 4.b fra Korsvejensskole, der løb af med prisen for det bedste videoeksperiment.
Foto: Ida Björk Jespersen.

Sol i ansigtet, vind i håret og så ellers derud af under danseinstruktør Pernille Grejsens kyndige instrukser.
Foto: Ida Björk Jespersen.

Forsøg i frikvarteret
Det er op til de enkelte lærere på skolen, hvordan de vil vinkle undervisningen i forhold til festivalen, og biblioteket spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Skolebiblioteket har taget sig af de forberedelser, der skulle laves, inden festivalugen gik i gang, og på lærerværelset er et par borde pakket med remedier, som skal bruges til forskellige forsøg. Eksempelvis står der flasker med frugtfarve, kander og skåle, som skal bruges til Masseeksperimentet, de indkøbte festivalkasser er pakket ud og stillet op, og der er lagt forslag frem til forsøg og eksperimenter.

Foruden de aktiviteter, som finder sted ude i de enkelte klasser, er der i 10-frikvarteret hver dag fremvisning af forskellige naturvidenskabelige forsøg. Det er eleverne selv, der indtager rollen som videnskabsmænd, og denne tirsdag er det en 2. og en 5. klasse, der står for det. Det er frivilligt, om de andre elever vil komme og kigge på forsøgene, men interessen er stor, og der er rift om pladserne. Eleverne fra 2. klasse viser, at man kan flytte et stykke papir uden mønten, som ligger på papiret, flytter sig, og ved hjælp af to stykker papir og en blyant fremstiller en pige en lille tegnefilm med en hoppende mand.

Eleverne fra 5. klasse har haft fingrene lidt længere inde i kemikalieskabet, og ved at bruge en ballon, der er fyldt med bagepulver, og en flaske med lidt eddike viser de, at man kan puste en ballon op uden at bruge munden. Æg bliver suget ned i glasflasker, og i nogle sammentapede plastikflasker, der indeholder en grøn væske, kan man fremstille sin egen lille tornado. Da forsøgene er vist frem, er frikvarteret ved at være slut, og tilskuerne klapper af eleverne bag forsøgene.

Fokus på naturfag
De sidste to år har biblioteket været med i projektet ’Naturfag på Skolebiblioteket’, som er blevet til i samarbejde med Solrød Kommunes naturfagskonsulent. Ved at deltage i projektet har de forpligtet sig til, at naturfagene skal have en fremtrædende rolle på skolebiblioteket, og dette kommer til udtryk på mange måder. Først og fremmest er der løbende udstillinger, som er naturfagligt relevante, og derudover arbejder bibliotekarerne for at gøre livet som naturfagslærer på Munkekærskolen sjovere og lettere. Et eksempel på dette er ’Ekskursionsbasen’.

Ekskursionsbasen
Der har de sidste par år været stor lærerudskiftning på Munkekærskolen. Omkring halvdelen af lærerstaben er kommet til inden for de sidste to år, og som ny lærer kan det være svært at overskue, hvad der er af ekskursionsmuligheder i lokalområdet. For at gøre det lettere for de nye såvel som de gamle lærere har biblioteket oprettet Ekskursionsbasen. Denne er en del af bibliotekets hjemmeside, og lærerne kan hér finde en oversigt over forslag og vejledninger til ekskursioner. Det er lærerne selv, der bidrager til Ekskursionsbasen, og den medvirker altså til, at en masse nyttig viden ikke går tabt, når en lærer stopper på skolen.

Biblioteket klarer forberedelserne
Et andet eksempel på nytænkning på skolebiblioteket er de såkaldte ekskursionskasser. Når en klasse skal på tur – og især når det er i naturfagligt øjemed – er der gerne en masse ting, som skal forberedes. Det kan medvirke til, at det bliver uoverskueligt for en lærer at komme af sted. For at undgå denne situation, kan lærerne låne ekskursionskasser på skolebiblioteket. Kasserne varierer alt efter hvilken ekskursion, der er tale om, og de indeholder alle de hjælpemidler, som skal bruges på den pågældende tur. Derudover indeholder den en kort vejledning til turen, forslag til brev til forældrene, forslag til læringsmål for turen og lignende. Alle disse ting er med til at gøre en måske ellers temmelig omfattende ekskursion langt mere overskuelig – kassen står bare klar til afhentning i en cykelvogn på biblioteket.

Et bibliotek i udvikling
Næste tiltag på biblioteket er opstillingen af ’Georgs hjørne’. Her bliver et problem stillet op, og eleverne kan så byde ind med forslag til, hvordan det bliver løst. Hvad fremtiden derudover bringer er endnu uvist, men bibliotekarerne er enige om, at deres hverdag bliver langt sjovere, hvis deres bibliotek konstant er i udvikling.

Oprindeligt mødte de to sociologer de unge ved at færdes i det lokale butikscenter, i området omkring stationen og ved de større boligområder. Over en periode fik de kontakt til en håndfuld forskellige små grupperinger, men ikke egentlige bander, som i antal svarer til ca. 30 personer.
Sociologerne oplevede at blive mødt med megen skepsis de første gange de opsøgte grupperne på gaden. De blev mistænkt for at stå i kontakt med politi eller medier, og dermed være ude på at ’spionere’ og viderebringe oplysninger. Men samtidig viste en løsning sig at være, at fyrenes nysgerrighed overfor sociologerne: Etniske danske kvinder, kun ca. 10 år ældre end mange af fyrene og samtidig forskere. At bringe sig selv i spil, fortælle lidt om deres hverdag, vise feltnoterne eller tale med om film, musik og andre emner viste sig at være en indfaldsvinkel.
Kontakten til de unge var ikke karakteriseret ved stor stabilitet, og der var ingen fast aftalte møder. Alligevel viste der sig efterhånden en kerne af personer, som sociologerne fik en vis fortrolighed med. Der viste sig snart et mønster: Grupper på 3-6 unge fyre står i en rundkreds på gaden og snakker, drikker cola, spiser shawarma. De cirkulerer hver aften mellem nogle faste punkter, og mødes jævnligt med andre grupper, hvor der hilses meget høfligt med håndtryk til alle. Enkelte gange går turen med S-tog eller til et lokalt diskotek, men oftest virker de ydre aktiviteter meget sparsomme, mest snak og cola.

Rapporten byder på mange tankevækkende udsagn fra de unge. Hvordan de selv har et dobbelt forhold til den frygt, som de kan vække hos forbipasserende. I gruppe kan de spille lidt på det hårde image ved at tale ekstra højt, men enkeltvis er de fleste bevidste om de skæve, flakkende blikke og den store distance fra tilfældige forbipasserende.
Begrebet Gaden som rum står centralt i rapporten. De unge opfatter det at mødes på gaden frem for i hjemmet, klubben eller på biblioteket som et uforpligtende fristed med stor grad af selvbestemmelse og frihed. Her er hverken lærere, pædagoger eller andre voksne, som blander sig, og der opstår interne spilleregler, normer eller koder for omgang. Eksempelvis de før omtalte håndtryk ved begyndelsen og afslutningen på mødet med en anden gruppe. Som sociologerne bemærkede, havde alle høflighederne ikke nødvendigvis noget at gøre med egentlig respekt for den anden gruppe. Hyppigt tog de unge afsked med mange håndtryk og høfligheder, for så, så snart de var uden for hørevidde, at kalde den anden gruppe for idioter eller tabere.

Men den umiddelbare høflighed er stadig en central del af omgangstonen eller koden. Gadens koder defineres således som værdier og normer konstrueret af de unge selv. Udgangspunktet for normerne er en stor bevidsthed om indbyrdes status og respekt. De indbyrdes koder bliver samtidig en måde at positionere sig i forhold til de andre i gruppen. Hierarkiet på gaden er flydende alt efter hvem der mødes og hvad der tales om, men ’gangster-image’, loyalitet overfor ’brødrene’, at have arbejde eller være i gang med uddannelse er eksempler på statussymboler. Også det lokale tilhørsforhold til byen og boligområdet giver identitet og sammenhold og er med til at definere gruppen i modsætning til nabo-bebyggelsen eller – kommunen. Fællesskabet holdes ved lige af fortællinger, som cementerer et fælles ’os’ og reflekterer et kollektivt verdensbillede, f.eks. historier om sammenstød med politiet. Der er tale om en meget tæt, nærmest familiær relation, som går på tværs af alder (ca. 17-23), etnicitet (mange etniske baggrunde) og job/uddannelse eller mangel på samme.

Konklusionen på rapporten er, at det at hænge ud sammen på gaden ikke er en passiv samværsform for de unge fyre, men snarere en måde hvorpå de kan positionere sig og opnå status og respekt.  Det tætte sammenhold bliver til dels er en erstatning for den anerkendelse og respekt, som de unge ikke føler, at de opnår i det omgivende samfund.

En meget spændende rapport og et tankevækkende oplæg, som giver et sjældent nuanceret indblik i de unges omgangsform, verdensbillede og værdier.

Her følger uddrag af et foredrag holdt af Morten Bay – den ene af 2 forfattere til bogen ”Generation Netværk”.

Hovedbudskabet i bogen er, at skal du i kontakt med netværksgenerationen, foregår det via mobiltelefonen.
Mobiltelefonen er ”De Hellige Haller”; der hvor de bruger og styrker deres netværk.

Bogen Generation Netværk er skrevet af Morten Bay og Julie Schytte Ralund.
Den udkom i 2006 og modtog i 2008 Fremtidsprisen.

Bogen giver præcise beskrivelser af sammensmeltningen mellem
moderne teknologi og sociale adfærdsmønstre og vi får afdækket og forklaret hvorledes den teknologiske udvikling, her primært internet og ikke mindst mobiltelefonen, har påvirket de generationer der er født efter 1990, deres forhold til teknologi og interaktion med hinanden og omverden.

Bogen punkterer vores forestillinger om, at netværksgenerationen bruger al deres tid på nettet, er på Arto, Facebook, Myspace, Instant Messenger og ikke kommunikerer med sin omverden.
Det gør de – det foregår blot andre steder og på andre måder.
Faktisk er folk i alderen 45+ den gruppe som bruger mest tid om ugen på  Facebook !

Den mentale forskel på ”os” og ”dem” er, at
1. Netværksgenerationen holder netværket tændt hele tiden (telefonen).
2. Masser af tilbud gør dem kræsne og hurtige til at dømme
3. De er platforms-ligeglade
4. De er altid på vej.
5. De er udtryk for en mulig ny naturlov.

Vi blev i foredraget ledt tilbage i historien og blev præsenteret for nogle af tidens Buzzwords:
Web 2.0, Mobil TV/Film, Remix Culture, Brugergenereret indhold, TVs død, Social Networking, IM, P2p/fildeling, Video/tv on demand.

Morten Bay nævnte, at verdens informationsstrøm nu er så stor, at skal man følge med, skal vi alle læse 4 bøger OM DAGEN. Og det gælder alle – fra manden i Calcutta til biblioteksbrugeren i Ishøj!

Alt sammen ting som kan gøre de fleste forpustede og få en til at frygte at man aldrig kan nå at følge med og at livet går for stærk.

Hvad så med Netværksgenerationen?
Hvad er deres krav til Teknologisk avancerede teknologier? Hvad bruger de mest tid på?

Udover mobiltelefonen ….TEKST-TV… 2½ million brugere tjekker tekst-tv hver dag! Og en meget stor del af dem er unge.

Netværksgenerationen bruger ikke E-mails. Skal de kommunikere med andre, bruger de SMS.

Og hvorfor er det så sådan?
Det er sådan på grund af telefonens CONVENIENCE.
Convenience er: Tilgængelighed, tryghed og bekvemmelighed.

Generation netværk kræver ikke teknologiske vidundere. De vil have nemme og lettilgængelige medier.
De vil have ting der gør dem i stand til at være en del af mange fælleskaber på en gang – både de fysiske og de virtuelle.
Social Networking er endnu en del af deres sociale liv.

Generation netværk er altid på – de netværker og er del af et netværk.

Skal man i kontakt med netværksgenerationen – sælge dem noget – formidle noget til dem – skal det være nemt. Det skal være lige til at gå til.

Skal man formidle et budskab, skal det ske på SMS.

Convenience is KING!

Link til Morten Bays hjemmeside, hvor bogen kan købes